Aldersgrænser gælder for rejsende, som ikke ledsages af en forælder med forældremyndighed ("forælder"). Mindreårige skal rejse sammen med en navngiven ledsager på samme booking (samme bookingnummer). Ledsageren skal være mindst 25 år gammel og påtager sig det fulde ansvar for den mindreårige under hele rejsen.
Ledsageren er økonomisk ansvarlig for eventuelle skader, tab eller hærværk forårsaget af den eller de mindreårige, som ledsageren har ansvaret for. Hvis der ikke er angivet en navngiven ledsager, vil den person, der har underskrevet værgeformularen og bekræftet, at bookingen opfylder kravet til antallet af ledsagere pr. booking, blive holdt fuldt ansvarlig for handlingerne begået af alle mindreårige på den bekræftede booking.
Hvis flere mindreårige rejser på et cruise, kræves der mindst én ledsager pr. fem mindreårige. Ved enkeltoverfarter kræves der mindst én ledsager pr. ti mindreårige. Der gælder særlige regler for antallet af mindreårige pr. ledsager ved bookinger med gavekort (se afsnit 2.2.4).
Ledsageren skal udfylde og indsende værgeformularen senest to dage før afrejse. Mindreårige, der rejser uden en forælder, skal også medbringe en skriftlig samtykkeerklæring underskrevet af mindst én forælder. Benyt formularerne Værgeformular og Samtykkeerklæring(tilgængelige på websiden)
Fjord Line forbeholder sig retten til at nægte ombordstigning for mindreårige, hvis betingelserne ikke er opfyldt.


Var denne artikel nyttig?
Fantastisk!
Tak for din feedback
Beklager, at vi ikke var nyttige
Tak for din feedback
Feedback sendt
Vi sætter pris på din indsats og vil forsøge at rette artiklen